Dramaturgi: Historier der virker

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2300 København S
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
8.900 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Forår 2025

Alle velfungerende fortællinger hviler på de samme seks grundlæggende principper. Dem får du ind på rygraden – gennem teori, analyse og eksempler – så du kan bruge  dem i dine egne faktafortællinger i længere formater. 

 

Derfor skal du tage kurset

Vi forstår os selv, hinanden og verden gennem fortællinger. Nogle gange er de hentet i virkeligheden og skal give os viden og indsigt, andre gange er de fiktive og skabt for at fremkalde følelser og erkendelser. Men hvad er det, der gør, at vi fanges og fastholdes, og at fortællingen forløses? 

Uanset om fortællingerne er fakta eller fiktion gør de brug af mange af de samme virkemidler for at nå deres publikum. Det handler bl.a. om budskaber, karakterer, plot, struktur og spændingskurver, fremdrift og effektiv brug af udtryksmidler.  

På dette kursus får du seks grundlæggende principper, som den velfungerende fortælling hviler på. Vi gør det med både teori, modeller og eksempler – og undervejs får du mulighed for at anvende dem på dine egen idéer og på den måde omsætte dem til egen praksis. 

På kurset lærer du at

  • forstå de grundlæggende principper for effektiv historiefortælling, herunder præmis, karakter/medvirkende, plot, struktur, fremdrift og udtryk.  
  • bruge konkrete værktøjer til udvikling af historier, hvor fokus er på sammenhæng og fremdrift.   
  • arbejde med de centrale fortælleelementer som præmis, plotlinjer og vendepunkter i en idé, du selv medbringer.   
  • forstå tilrettelæggerens og producentens håndtering af virkeligheden, når historierne skal fortælles.  
  • håndtere mødet med virkeligheden i processen fra idé til produktion.  

Kurset er for dig

Kurset er udviklet til dig, der arbejder med historiefortælling i lyd og billeder – eller ønsker at tage fat på det. Du er måske tv-tilrettelægger, journalist, podcastproducent eller kommunikatør i en organisation, på et museum eller lign.   

Sådan foregår undervisningen 

På kurset veksler vi mellem teoretiske oplæg og praktiske eksempler. Det handler således både om, hvordan du tænker dramaturgi i dit forarbejde og hvordan du får tingene til at ske, når intentionerne møder virkeligheden.  

Undervejs skal du anvende teori og principper på din egen medbragte idé – men kun på papiret. Der indgår altså ikke produktion af video eller lyd. Inden kursusstart skal du se 2-3 hovedeksempler, som vi arbejder med på kurset. 

Du skal medbringe en idé som du kunne tænke dig at arbejde med undervejs. Det kan være en idé på alle stadier – dvs. fra et meget løst tema til et næsten færdigt manuskript. Den kan være tænkt til både tv, podcast eller til en anden formidlingssammenhæng.

Målet er, at teorien og principperne fra kurset undervejs bliver omsat til noget, du kan tage med hjem og bruge i din egen konkrete praksis. 

Det indgår i prisen  

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag. 

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for framelding

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

 

Undervisere

Nikolaj Christensen

Erfaren underviser fra vores grunduddannelse i tv- og medietilrettelæggelse. Nikolaj er specialist i dramaturgi, konceptudvikling, kreative processer og ledelse. Har selv produceret dokumentarfilmen ”Minder fra Palæstina”, der kan ses på Filmstriben. Nikolaj har udgivet bogen Midt i fortællingen – en grundbog i audiovisuel dramaturgi, hvor han på baggrund af omfattende research, og et hav af eksempler og analyser, gennemgår fortællingens væsentligste grundpiller på tværs af fiktion, fakta, journalistik og tv-koncepter.