Vi kan ikke længere tage den amerikanske sikkerhedsparaply for givet, og derfor er Europa gået i gang med den største oprustning siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Sverige og Finland er blevet medlemmer af NATO, og overalt i Norden er oprustning og støtte til Ukraine blevet de højeste politiske prioriteter. De nordiske regeringer tager løbende initiativer for at styrke det fællesnordiske militære samarbejde i NORDEFCO. I et styrket Europa kommer Norden til at opleve et stadigt tættere forsvarssamarbejde.
I Danmark har et bredt flertal i Folketinget frem mod 2033 afsat ekstra 320 mia. kr. til militær genoprustning. Forsvarschefen har fået frie hænder til at købe våben, ammunition og militært isenkram ved direkte tildeling uden om de normale udbudsregler i EU. Samtidig planlægger man i NATO-regi en markant oprustning og har aftalt at sætte medlemslandenes bidrag op til 5 procent af bnp. Den nye verdensorden og regeringernes fokus på forsvars- og sikkerhedspolitik kommer til at påvirke de nordiske landes befolkninger. Økonomisk vil oprustningen påvirke velfærdssamfundet. Forsvars- og sikkerhedspolitik vil have direkte indflydelse på den politiske udvikling indenfor klima, energi, uddannelse, sundhed og socialpolitik.
Det stiller nye krav til både medier og journalister, der kritisk skal dække den massive oprustning og holde et vågent øje med, hvordan de mange milliarder anvendes. Samtidig skal det nye sikkerhedsaspekt integreres i den løbende journalistik og nyhedsdækning. Er vi klar til det? Ikke umiddelbart, og lad os være ærlige. Mange kolleger kender ikke forskel på et kompagni og en bataljon.
Et styrket forsvar kræver også en oprustning i medierne, som skal opbygge et journalistisk beredskab til at dække forsvars- og sikkerhedspolitik på en helt anden måde, end det er foregået siden Berlinmurens fald i 1989.
På kurset ser vi nærmere på følgende spørgsmål:
- Kan Norden sætte dagsordenen for NATO’s aktiviteter i regionen? Og hvad er de nordiske landes rolle i NATO nu og i fremtiden?
- Hvordan udvikler vi den undersøgende og kritiske journalistik af anvendelsen af de milliarder af skattekroner, der de kommende år går til militæret?
- Hvordan bliver vi bedre til at dække den sikkerhedspolitiske udvikling i Østersø-regionen – og hvordan bliver vi bedre til at samarbejde om dækningen på tværs af de nordiske lande?
- Hvordan inddrages borgerne langt mere i debatten om forsvar og sikkerhed?
- Hvor langt er man i udviklingen af en fælles nordisk koordinering af forsvar? Hvad er de store udfordringer?
- Hvordan er værnepligten forskellige i de nordiske lande? Og hvilken betydning har den?
Det får du med hjem:
- Grundlæggende kendskab til de nordiske forsvar, den militære organisation og struktur.
- Indblik i den militære organisering i tre værn (Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet).
- Indblik i civilt beredskab og forsvarsindustrien i de nordiske lande.
- Metoder til brug af OSINT (open source intelligence), når det gælder data om udvikling af forsvar og sikkerhed.
- Kendskab til forsvarsdebatten i de nordiske lande samt kendskab til nordiske eksperter inden for forsvarsområdet.
- Et godt netværk af nordiske kolleger, der også arbejder med forsvar og sikkerhed (on and off).
Kurset foregår over fem dage i København med ekskursioner til relevante afdelinger af Forsvaret. Da kurset er med deltagere fra flere nordiske lande, vil der være gruppearbejde og udveksling af erfaringer deltagerne imellem. Du får derved som bonus et særligt nordisk perspektiv på forsvar og sikkerhed. Samtidig er det nødvendigt, at du forstår dansk, svensk og/eller norsk på et passende niveau, da vi tilstræber at holde kurset på “blandinavisk”. Dog sørger vi for, at oplægsholdere taler tydeligt og eventuelt på engelsk om nødvendigt.
Kursusledere:
Peter Ernstved Rasmussen er stifter af og redaktør på forsvarsmediet OLFI. Han har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense og har bl.a. arbejdet otte år på Jyllands-Posten. Han har deltaget på Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus (SIKU) og er Marshall Memorial Fellow gennem the German Marshall Fund of the U.S. På Radio IIII er han vært på ”Frontlinjen”, og i 2024 udgav han bogen ”Forsvarsløs – når den største trussel kommer indefra”.
Anna Pahle er journalist og rektor ved Litorina folkhögskola i Karlskrona. Hun har en lang karriere bag sig inden for journalistik og medieudvikling og har arbejdet med forsvar og sikkerhed som en vigtig del af sit arbejde. Hun har tidligere været kursusleder på Medieinstituttet Fojo, chefredaktør på Resource Publishing i Storbritannien samt programudviklingschef på Sveriges Radio P4 i Kristianstad.
Kursusgebyret er inkl. hotelovernatninger med morgenmad i København og frokost alle kursusdage.