Er du journalist eller filminstruktør, og har du en ambition om at ramme et bredt publikum med afslørende journalistik, fortalt i et filmisk formsprog og med en tydelig dramaturgi? Eller ønsker du at skabe serier, som ’Skyggekrigen’, ’Den sorte svane’ eller ’Velkommen til frontlinjen’ med en gennemslagskraft, der er med til at facilitere den store samtale i vores samfund? Så er dette kursus i tre moduler noget for dig.
Kurset er udviklet i samarbejde med instruktør/redaktionschef på DR Dokumentar, Mikala Krogh og instruktør Boris Bertram, som også vil fungere som kursusledere.
Kurset handler om at udvikle og styrke samarbejdet mellem journalister og filminstruktører og skabe fortællinger med et højt journalistisk og filmisk niveau. Kursisterne får redskaber og inspiration til, hvordan de to verdener og kompetencer kan forenes. Hvordan skaber man for eksempel dokumentariske scener med kilder og journalister? Og hvordan kan den undersøgende journalistiks værktøjer udfoldes i en filmisk fortælleform?
Kurset er praktisk funderet, og det er skræddersyet til at tage deltageren gennem hele processen med at skabe en visuel dokumentarfilm eller serie med international gennemslagskraft – fra idé, over konceptualisering til lancering. Kurset består af cases, som eksemplificerer hele produktionens processer, og der vil være sessions med undervisere fra journalistikkens og filmens verden, og deltagerne arbejder med at udvikle egne projekter gennem kurset.
Der vil også være en række gæsteundervisere på kurset: Lisbeth Quass og Niels Fastrup (undersøgende journalister DR), Kasper Leick (Filmklipper), Lars Halskov (Journalist og forfatter), Torsten Høgh Rasmussen (grafisk designer), Lars Reinholdt (Filmfotograf), Mikkel Palmbo Jeppesen (Visuel producer) Erling Groth (Redaktør DR). Flere vil blive annonceret i løbet af efteråret.
Program:
Modul 1/ Introduktion til genren og funktionen
Dag 1:
- Casestudy: Skyggekrigen / Den Russiske insider
- Gæster: Niels Fastrup og Lisbeth Quass
- Temaer: Definitionen af ansvar mellem instruktør og journalist, research, udvikling af historie
- Introduktion til arbejde med egne tv-projekter
Dag 2:
- Casestudy: Scandinavian Star / Velkommen til frontlinjen
- Gæster: Lars Halskov og Kasper Leick
- Temaer: Undersøgende journalistik, manuskriptskrivning, klippeproces, dramaturgi, karakter opbygning
- Fremlæg ide til dokumentarfilm/ serie
Forberedelse: Research og udvikling af egne projekter, forbered en pitch til næste modul
Modul 2/ Vision: visualitet & dramaturgi
Dag 1:
- Udvikling af visuelt koncept/moodboard
- Gæster: Lars Reinholt
- Temaer: Udvikling af fortællegreb: grafik, animation, rekonstruktion
Dag 2:
- Udvikling af visuelt koncept/moodboard forsat
- Gæst: Torsten Høgh Rasmussen
- Temaer: Udvikling af fortællegreb: grafik, animation, rekonstruktion
- Præsentation af pitch
Opgave: lav et visuelt manifest til jeres projekt
Modul 3/ At facilitere et kreativt rum herunder / Faktatjek ”Line by line” / Lancering.
Dag 1:
- Kreativ udvikling,
- Gæst: Mikkel Palmbo Jeppesen.
- Temaer: Ledelse af et kreativt team, ide udvikling
- Snigpremiere på ny dokumentar
- Præsentation af visuelle koncepter del 1
Dag 2:
- Gæst: Erling Groth
- Temaer: Journalistisk verificering, godkendelse proces hos redaktører, jura, lancering
- Præsentation af visuelle koncepter del 2
Hvad lærer du?
- Konceptualisering af en filmisk dokumentar enkeltstående eller serie
- Definitionen af rollefordelingen mellem journalist og filminstruktør
- Indblik i den journalistiske undersøgende proces
- Udvikling af visuelt formsprog
- Samarbejde og tværfaglighed
- Ledelse af et større team
- Workflow
- Manus/ Dramaturgi
- Line by line/ Jura
- Internationalt samarbejde
- Lancering