Lysets Magi

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1360 København K.
Dage:
3 dage
Pris:
11.900 kr. + moms | PU-støtte: 2.700 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 9 evalueringer)
Forår 2026

Drømmer du om at mestre lyset og
skabe stemningsfyldte portrætter?

 

Vil du gerne løfte kvaliteten af dine portrætter og blive bedre til at kontrollere lyset? Og savner du tid til fordybelse og redskaber til at komme videre?

Så tag med på Theilgaard Academys populære workshop ”Lysets Magi” – og lær at skabe smukke og stemningsfyldte portrætter, der skiller sig ud og løfter sig over gennemsnittet.  Glæd dig til tre inspirerende dage sammen med dine kollegaer, der stiller skarpt på din faglige udvikling og giver dig fornyet energi til dit daglige arbejde som medieprofessionel.

Med denne intensive workshop løfter vi kvaliteten af dine portrætter med en række metoder og værktøjer, der øger din bevidsthed om, hvordan du bruger lysets magi i dit arbejde med at portrættere et menneske.

Workshoppen er af teknisk karakter, hvor lyset står i centrum. Vi ser på en række visuelle referencer, som vi tester over de 3 dage og ser på, hvorfor lyset er afgørende for stemningen og fortællingen i dit billede. Du lærer om det formgivende lys, lysretninger og belysningskontrast, så du kan træffe en række bevidste valg under dine optagelser.

Efter workshoppen får du opfølgende 1-1 mentorsession, hvor du får mulighed for at få sparring på de udfordringer og refleksioner, som er opstået på baggrund af workshoppen.

På workshoppen arbejder du bl.a. med:

  • En bred vifte af belysningsteknikker i studiet, der definerer og underbygger et menneskes karakter og udtryk.
  • Fotografering i dagslys både i studie og on-location. Du arbejder med direkte sollys, skygger og balancering af lyset for at opnå det ønskede resultat.
  • Flash-dagslys teknikker, hvor vi arbejder med, hvordan du skaber og kombinerer flash med det eksisterende lys, så du enten får et naturligt eller et dramatisk udtryk.

 

Workshoppen vil være teknisk orienteret og hands-on, hvor lyset vil være i fokus. Vi vil sammen analysere en række visuelle referencer og eksperimentere med dem over de tre dage for at forstå, hvordan lyset er afgørende for stemningen og historiefortællingen i dine billeder.

Som deltager er du konstant engageret – både som model, fotograf og assistent. Vi demonstrerer forskellige lyssætninger i detaljer og guide dig igennem processen.

Efter workshoppen får du en opfølgende 1-1 mentorsession, hvor du får mulighed for at få sparring på de udfordringer og refleksioner, som er opstået på baggrund af workshoppen.

 

Highligts fra workshoppen:

  • Bliv klogere på, hvordan du behersker og styrer en række belysningsteknikker i studio
  • Få en grundig indsigt i dagslyset og anvendelse af dette
  • Lær at mestre flash/dagslysteknikker både inde og on-location
  • Få styr på struktureret teknisk workflow
  • Prøv teknikkerne af i virkeligheden med opgaver og øvelser
  • Lær at billedevaluere med individuel feedback
  • Udvikl og forbedr din fotografiske praksis

 

Deltagerkrav:

  • Du arbejder som medieprofessionel
  • Du medbringer dit eget kamera
  • Du medbringer din egen bærbare computer med Adobe Photoshop og Lightroom eller Bridge
  • Du brænder for at gå i detaljen med hele processen

Undervisere

Helga Theilgaard

Helga Theilgaard er fotograf og har igennem de seneste 20 år stået bag en række toneangivende fotografiske værker i Danmark, herunder den landsdækkende udstilling “De Rodløse – vi der er tilbage”. I juni 2022 åbnede hun udstillingen ”I’m here now” som blev highlighted under Copenhagen Photo Festival og udkommer som bog i 2025.

Derudover leder hun Theilgaard Academy, hvor hun arbejder med formidling i fotografi og kommunikation gennem workshops, coaching og foredrag og har hjulpet hundredevis af medieprofessionelle, selvstændige og spirende fotografer med at definere deres fotografiske sprog og få succes med deres billeder. Udover at drive Theilgaard Academy er Helga producer, som den ene del af True Stories, der laver brandingfilm og fotografi. Hun er uddannet hos Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen Rigmor Mydtskov og fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana.

Michael Elmkjær Madsen

Michael Elmkjær Madsen er uddannet fotojournalist og udgør den anden del af True Stories, som producerer film og billeder med udgangspunkt i autencitet, nærvær og den personlige vinkel på den store historie. Udover at være en knivskarp interviewer og storyteller har Michael 20 års erfaring , som still- og videofotograf og som billedbehandler og Adobe Certified Expert i Photoshop. Derudover er han fast tilknyttet som underviser og mentor på Theilgaard Academy.

Han er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har arbejdet med stillbilleder og film i både dokumentarisk og kommercielt regi, samt lavet postproduktion og billedbehandling på et utal af opgaver.