Stå stærkere som redaktør

Startdato:
Udbyder:
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
7.500 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
★★★★★
★★★★★
(Baseret på 1 evalueringer)
Forår 2025

Styrk din position som redaktionel leder og bliv skarp i din prioritering. Både når det handler om historier på tværs af kanaler og om ledelse af redaktionelle medarbejdere og processer.

Kurset henvender sig til alle redaktører og redaktionelle medarbejdere med udgiveransvar. Sidder du som kommunikationsansvarlig i en organisation eller virksomhed med egne kanaler, vil det også være relevant for dig.

Mange oplever at befinde sig i et krydsfelt mellem høje ambitioner, strategiske målsætninger, nye medietendenser og medarbejdere, som skal hjælpes og motiveres. Samtidig vil man gerne udkomme med væsentligt og unikt indhold til målgruppen i et jævnt flow på tværs af kanaler.

Derfor kan der være behov for at stoppe op og reflektere over, om man løser opgaverne på en god måde. Er der genveje til nemmere løsninger? Hvad gør andre i samme situation? Er jeg gearet til næste skridt i medieudviklingen?

Dette redaktørkursus er lavet til dig, der er enten er ny redaktør eller sidder på et nichemedie med ansvar for jeres udgivelser og trænger til ny inspiration. Du står sikkert både for planlægning og udvikling af koncepter og den løbende kvalitetssikring af historierne. Du kender din målgruppe og jeres stofområde, men den daglige prioritering af indhold og kanaler – samt måden at tilrettelægge arbejdet – trænger til et eftersyn.

Kom på kursus og få en faglig vitaminindsprøjtning. Vi taler både om redaktørens rolle i samspil med redaktionelle medarbejdere og andre faggrupper, og vi ser på indhold der løfter sig over strømmen – med høj kvalitet og inspirerende formater. Med andre ord: Vi kigger både indad og ud i verden.

På de to kursusdage taler vi om aktuelle redaktørudfordringer og zoomer vi ind på eksempler fra hverdagen samt på tendenser fra mediebranchen, der er værd at følge. Samarbejde og prioritering er nøgleord, og vi håber at sende jer hjem med konkrete eksempler på:

  • Historier, der rammer nichemediet spot on og formidles i stærke formater
  • Design, der løfter indholdet optimalt og understøtter budskaberne
  • Mediekoncepter og metoder, der skaber et godt arbejdsflow på redaktionen

Hver kursusgang veksler mellem eksempler, refleksioner og tips og tricks fra værktøjskassen. Det er målet med kurset, at du går hjem med fornyet energi og gode idéer, som nemt kan implementeres i hverdagen på redaktionen.

………

Tidligere kursister siger: 

📣 ”Der var mange konkrete værktøjer og idéer, man kunne anvende med det samme. Jeg var også glad for refleksionerne undervejs og metoder til at ændre sine vaner.”
Mette Søndergård, redaktør på Frie Skoler

📣 ”Det var meget inspirerende; varieret indhold og relevante emner. Jeg tager flere ting med mig hjem på redaktionen.”
Rasmus Bæklund Hagelskjær, journalist og redaktør i DR Nyheder

…..

Undervisere

MILLE BÆKKEL MADSEN har arbejdet i mange år som journalistisk konsulent på forskellige bureauer. Her har hun udviklet mediekoncepter for udgivere af nichemedier og rådgivet i digitalisering og redaktionelle forandringer. Mille har tidligere arbejdet i Danmarks Radio og på Politiken, ligesom hun har haft ansvar for en række medier for kunder som ekstern redaktør. Hun er vant til et højt produktionstempo med mange krav og forventninger fra både baglandet og målgruppen.

MARIANNE BAHL er visuel strateg med specialisering i udvikling af visuel identitet, branding, redaktionelt design og kommunikationsdesign, samt organisatorisk forandringsledelse med et designfagligt afsæt. Hun har en fortid som designchef på Dagbladet Børsen og ALT for Damerne og som grafisk designer på Politiken. Marianne underviser på design- og professionshøjskoler og fungerer som beskikket censor ved Det Kongelige Akademi i København, Designskolen Kolding samt ved professionshøjskolerne.

Undervisere

Mille Bækkel Madsen

Mille er journalist og har rådgivet redaktører og journalister de seneste mange år. Hun har også udviklet en lang række mediekoncepter – med fokus på digitalisering og tværmedialitet – særligt for organisationer og virksomheder med egne medier. Som konsulent på bureau har hun haft kunder som: Dansk Erhverv, Maersk, Sydbank, Nordea, HK, Teknisk Landsforbund, Fagbladet Folkeskolen, DGI og DSB.

Hun har desuden dyb erfaring med produktion og drift af digitale medier, tv, radio, magasiner og aviser. Bl.a. som tidligere reporter i Danmarks Radio og på Politiken og som ekstern redaktør på en lang række nichemedier for kunder. I dag er hun ansat i Gigtforeningen som mediechef.

Mille har indgående kendskab til hverdagen på redaktionerne og de udfordringer, man som moderne ’indholdsdirigent’ sidder med. Hun er fortaler for modige fravalg og bevidste satsninger. For kvalitet frem for kvantitet. Og for et stærkt strategisk udgangspunkt.

Marianne Bahl

Marianne Bahl er visuel strateg med omfattende ledererfaring inden for redaktionel designudvikling, bl.a. som designchef og medlem af redaktionsledelsen på ALT for Damerne og Dagbladet Børsen. Her har hun haft ansvar for kreative redaktioner og arbejdet tæt sammen med chefredaktører og journalister om udvikling af redaktionelle strategier på tværs af platforme. Før det var hun grafisk designer på Dagbladet Politiken.
Som selvstændig visuel strateg har Marianne specialiseret sig i ledelse af forandringsprocesser, visuel identitet og redaktionelt design. Hun kombinerer stærke ledelsesevner med strategisk indsigt i organisatorisk udvikling og tværorganisatorisk samarbejde.
Marianne er censor og underviser på design- og professionshøjskoler og jurymedlem i designkonkurrencer. Hun arbejder for at skabe inkluderende arbejdskulturer, hvor diversitet og faglighed styrker kvalitet og innovation. Marianne er uddannet grafisk designer fra Danmarks Designskole/Det Kongelige Akademi.