Få værktøjerne til effektivt at navigere og verificere åbne informationskilder, og lær at bruge kunstig intelligens til at automatisere researchprocesser, validere materiale og identificere potentielt AI-genereret indhold i forbindelse med avanceret open source-research.
Med underviserne Aida Kokanovic og Katrine Juul Friis får du både styrket dine researchfærdigheder og introduceret nye, kreative metoder til systematisk open source-research, med særligt fokus på sociale medier, individer/grupper og virksomheder.
Du vil mestre at navigere, verificere og udnytte data, der er frit tilgængelige, men ofte gemt væk.
I en tid, hvor information er lige ved hånden, er evnen til at finde, forstå og ikke mindst verificere denne information afgørende for enhver journalist.
Derfor skal du tage kurset
Dette kursus er designet til dig, der vil forbedre dine færdigheder inden for open source-research og styrke din journalistik. Kurset går et spadestik dybere end traditionelle OSINT-kurser ved at fokusere på systematisering, automatisering og verifikation af data.
Integration af AI i alle moduler gør dette kursus unikt, da du både lærer at automatisere processer, validere information ved hjælp af AI og identificere AI-genereret indhold.
Dine undervisere har omfattende praktisk og teoretisk erfaring inden for OSINT og AI, hvilket sikrer en solid indlæring.
Det får du med hjem
Kurset vil inspirere dig til at tænke kreativt og kritisk over, hvordan åbne datakilder kan forbedre og transformere din journalistik.
Ved kursusafslutningen har du fået en omfattende værktøjskasse til at udføre avanceret og systematisk open source-research samt verificering og validering af indsamlede data.
Du vil være forberedt på udfordringerne med øget mængde genereret materiale og målrettet manipulation af indhold.
Du lærer
- Effektive teknikker til informationsindsamling og validering fra åbne kilder.
- Metoder til at spore og analysere digitale fodspor, især på sociale medier.
- Systematisk tilgang til research af historier.
- Færdigheder i monitorering og research af virksomheder og individer.
- Automatisering af dataindsamling ved hjælp af AI.
- Forbedret dokumentation i journalistiske undersøgelser.
Målgruppe
Kurset henvender sig til nyheds- og undersøgende journalister, der ønsker at forbedre deres open source-researchfærdigheder. Det er ideelt, hvis du arbejder med historier, hvor du har mindst tre dage til at gennemføre din research.
Sådan foregår undervisningen
Kurset er intensivt og strækker sig over tre sammenhængende dage. Der er fokus på både teoretisk viden og praktisk erfaring gennem:
- Hands-on øvelser: Anvendelse af teknikker og værktøjer på realistiske data.
- Cases: Realistiske journalistiske cases, der afspejler virkelige undersøgelser.
- Workshops: Gruppearbejde med opgaver, der gennemgås i plenum.
- Vejledning: Individuel og gruppevejledning, hvor underviserne giver feedback.
- Gæsteoplæg: Erfaringer fra brancheeksperter.
Program
Kurset er opbygget af moduler, der dækker:
- Kurset er sammensat af moduler, der dækker:
- Avancerede søgestrategier med Google DORKS.
- Webscraping uden behov for kodning.
- Virksomhedsanalyse med brug af offentlige registre.
- Social media intelligence og sporing af personer online.
- Brug af AI i OSINT til dataindsamling og verifikation.
- Strukturering af research og dokumentation.
Praktiske oplysninger
Medbring computer og oplader. Velkomstbrev med informationer vedr. lokaler, forplejning, parkering etc. modtager du i god tid inden kursusstart.