Video på højkant er kommet for at blive, så du kan lige så godt springe ud i det. På det her kursus kommer du i gang med at producere engagerende short form-video til fx Instagram Reels, YouTube Shorts eller TikTok med din mobil. Du bliver undervist af Steven Feraru og Samson Blay Steiner.
Derfor skal du tage kurset
Tendensen er klar: Dine videoer skal være korte, underholdende og på højkant.
Som visuel formidler kommer du ikke udenom at forholde dig til at skyde video på højkant – med det tempo, de visuelle virkemidler og det narrativ, som formatet kræver.
Hvis du vil ride med på højkantsvideobølgen, er det nu, du skal i gang.
På dette kursus bliver du skubbet ud over kanten og får produceret dine første videoer i 9:16.
Efter kurset har du indgående forståelse for højkantsvideotendensen og dens betydning i det samlede landskab af sociale medier. Du er samtidig i stand til at producere dine egne videoer – og kan gøre det hele ved hjælp af din smartphone og en række enkle, gratis apps. Eller på din computer.
Forvent at lære et nyt formsprog og måske endda komme lidt ud af din komfortzone, når du skal lære platformenes indbyggede funktioner at kende. Alt sammen i et trygt og sjovt læringsrum med dine undervisere Steven Feraru og Samson Blay fra produktionsselskabet Højkant, hvor de har specialiseret sig i at lave engagerende videoindhold for deres kunder til mobile platforme.
Du lærer
- alt det vigtigste om højkantsmedierne, herunder de nyeste trends og tendenser
- 4 kernebegreber for “den gode højkantsvideo”
- en række fortælletricks som hook-skrivning, value-stacking, pope in the pool – og mange andre
- en række use cases for højkantsvideo
- redigering i apps som CapCut og Captions
- at få styr på regler og rettigheder
- at optage og redigere din egen højkantsvideo fra a til z
Kurset er for dig
Du har en ambition om at skabe relevant videoindhold på de platforme, hvor brugerne søger hen i disse år. Du behøver ikke have særlig erfaring med video i forvejen, men du har som minimum optaget video på din mobil før – og kender forskellen på opslag og stories.
Du arbejder i en stilling som fx kommunikationsmedarbejder, SoMe-manager, content creator, journalist eller grafiker hos en virksomhed, offentlig organisation eller interesseorganisation, som har planer om at nå nye målgrupper med engagerende indhold på TikTok, Reels eller Shorts.
Sådan foregår undervisningen
Vi tror på en kombination af teori, use cases og learning by doing, når det handler om at producere video.
På dag 1 dykker vi ned i platformene, brugerne, trends og det visuelle formsprog, du skal lære at tale, for at brugerne og algoritmerne sætter pris på dit indhold.
På dag 2 skal du udvikle, optage og redigere din egen højkantsvideo med alt det, du lært på dag 1. Du får travlt, det bliver sjovt, og du får 1:1-hjælp og sparring undervejs.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for framelding
Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside