Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er et uddannelses- og videnscenter for medie- og kommunikationsbranchen, og årligt deltager henved 3500 kursister i kortere eller længere videreuddannelsesforløb på højskolen.

Højskolen kombinerer uddannelse, videreuddannelse og forskning for at sikre i) udvikling af fremtidens medarbejdere, ii) udvikling af de medarbejdere, der er i branchen, og iii) udvikling af de virksomheder og institutioner, der tegner branchen. Det er grundlaget for visionen om at være “et globalt orienteret kraftcenter for medie- og kommunikationssektoren med fokus på talent, livslang læring og innovation”.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har afdelinger i både København og Aarhus, og højskolen spænder bredt – fra graverjournalistik til reklame, fra sociale medier til trykte biografier og fra strategi til praksis.

Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)

Kommende kurser

Procesledelse

Forår 2026

Styrk din rolle som procesleder og facilitator. På kurset lærer du om interaktionel dynamik, appreciative inquiry, narrativ terapi og andre kompetencer. Du får ny teoretisk viden og en udbygget, praktisk anvendelige værktøjskasse, der gør dig bedre til at arbejde med ledelse af sociale processer.  Læs mere »

Podcast for professionelle

Forår 2026

Forstå mekanismerne bag den gode podcast, og lær opskriften på, hvordan du udvikler en idé til et stærkt koncept og en professionel produktion. To af Danmarks dygtigste podcast-folk, Dorte Palle og Tor Arnbjørn, står for undervisningen. Læs mere »

Krisekommunikation

Forår 2026

På dette kursus ser vi på de typiske former for kriser og deres stadier og på, hvordan vi i praksis kan håndtere kommunikationen, både internt og eksternt i en krisesituation. Du lærer at forstå, hvorfor kriser opstår, hvordan de kan udvikle sig, og hvordan du kan udvikle et kriseberedskab i din egen organisation. Læs mere »

Kommunikationsplanlægning

Forår 2026

Man kan komme langt med kommunikation, der er strategisk funderet. På kurset lærer du at udnytte kommunikationens potentiale i forhold til at nå organisatoriske mål. Du får viden om analyse, planlægning og konsekvens, og skal selv udvikle en solid og strategisk funderet kommunikationsplan. Læs mere »

Professionel medietræner

Forår 2026

Bliv styrket i rollen som professionel medietræner og lær mere om at levere effektiv retorisk træning. Du får ny viden, nye værktøjer og masser af træning, når vi stiller skarpt på trænerrollen og planlægning af en effektiv medietræning. Kurset er udviklet til kommunikations- og presserådgivere. Læs mere »